La Glace Historie

Conditori La Glace er Københavns ældste konditori med en spændende historie og mange traditioner bag sig. De fleste opskrifter og det meste af inventaret stammer eksempelvis tilbage fra åbningen i 1870.

Indehaver og kagekone Marianne Stagetorn Kolos har med succes afholdt mere end 600 foredrag om La Glace’s historie for bl.a. aftenskoler, kunstforeninger og firmaudflugter.

Foredraget omhandler La Glace’s historie og traditioner, om is og dens fremstilling, om bygningerne, lokalerne, menneskene bag forretningen og naturligvis om kager og kunst.

Undervejs serverer vi kaffe eller chokolade efter eget valg, et stykke lagkage, et stykke wienerbrød og forskellige kager.

Arrangementet varer ca. 2 timer og koster 325 kr. pr. person alt inklusiv.

Køb plads til foredrag om La Glace her.

Kontakt os for et særarrangement, hvis De er minimum 40 deltagere og maksimum 65.

Ved bestilling af et særarrangement betales et depositum på 1.000 kr. som modregnes ved foredragets afholdelse. I tilfælde af aflysning tilfalder depositummet Conditori La Glace.

Det er normalt en fordel for os, hvis arrangementet falder på en hverdagsaften kl. 18.00 eller en hverdagsformiddag kl. 10.30.