Der var engang en kage, og det er ganske vist
At H C Hat gemmer på mer’ end blot et enkelt tvist

Den står på tallerkenen og lokker, så enkel og dog så kompleks
Si’r ”spis mig, jeg tror du kan li’ mig”; aktiverer min mundvandsrefleks

Jeg griber beslutsomt min gaffel, og giver mig langsomt i kast
Og nyder hvert nu, hver en mundfuld, i den bedste kagelast

Karamelmoussens svulmende blødhed, chokoladebundens kække knas
En ganache så smeltende lækker skaber ’Hattens’ teksturkalas

Mens kagens lag og smage skaber fælles og dyb symfoni
Rammer citronens syre og sætter drømmene fri

Når gaflen glider så let, forsvinder kagen ind i din mund
Så liflig, at du helt glemmer, Københavns travlhed en stund

Og oven i hatten, som kronen på værket, et stykke af mørk chokolade
Tænk en eventyrlig bid du kan få hos La Glace i Skoubogade

Som en fjer bli’r til fem, bli’r en kage til nul, og besøget er snart forbi
Jeg tænker, hvornår jeg kan nyde igen H C Hats kagemagi