Sportskage

Min ufødte søn rumsterer fortvivlet i maven. Hovedpine, varme i ørerne og prikken på tungen. De syndfulde kalorier giver svedperler på panden og han vægrer sig mod kolesterolchokket.

Jeg går langsomt til værks og lader skeen forcere bjerget af fløde og creme. Den vægtløse mundfuld overrasker i en bølge af sødme og lethed. Først den friske fløde og dernæst den søde midte af gammeldags nougat der knaser let. Skeen møder kagebunden der sejt og sprødt giver modspil til det vægtløse hvide og nougatfarvede bjerg.

Smagen varierer i fedme og sødme, til frisk knasende nougat og sej makronbund. Mon han kan li’ smagen dernede i maven? Det er sødt og ikke stærkt, ingen dikkedarer og fine fornemmelser med frisk frugter og mousse. Sportskagen er den ægte vare, der ikke gør væsen af sig med de basale ingredienser, men eksploderer i en yppig og behersket voluminøs smagsoplevelse i variationer af sødt. Sportkagen klædes af sin diskrethed og jeg afslutter med de smagfulde karamelliserede vandbakkelser med bid.

Min søn han rører stadig på sig i maven og en sportskage passion går måske i arv. Jeg må tørre svedperlerne af panden og trække luft.