Kulturnat
I anledning af den årlige Kulturnat i København åbner Conditori La Glace ekstraordinært dørene til produktionsbaghuset for offentligheden – en enestående mulighed for at få et indblik i vores konditorhåndværk og hverdag. Denne ene aften om året kan De komme bag kulisserne og se, hvordan den berømte Sportskage bliver fremstillet. De får også mulighed for at møde nogle af vores dygtige konditorer og konditorlærlinge, som vil dele deres viden og passion for konditorkunsten.
Der vil være rundvisning hver halve time fra 18.00 til 23.00, hvor vi giver en guidet tur gennem produktionshusets fire etager. Billetterne koster 125 kr. per person og inkluderer en dejlig kop varm chokolade, kaffe eller te, som De kan nyde enten før eller efter rundvisningen.
Billetterne sælges fra begyndelsen af uge 40, og det er en god idé at være tidligt ude, hvis De vil sikre Dem en plads. Dette er en perfekt mulighed for både kageentusiaster og kulturinteresserede at få et unikt indblik i La Glaces bagland.
Køb billetterne her.

