Vicekagekone Maria Stagetorn Kolos

Maria Stagetorn Kolos er den ældste søster i næste generation Stagetorn Kolos, der skal drive Conditori La Glace fra 8. oktober 2025. Hun er født i 1995 og har en videregående uddannelse i International handel og marketing. Derudover har hun tilbragt 2,5 år i London, hvor hun har prøvet kræfter med andre virksomheders strategier og hverdag og især dygtiggjort sig indenfor personaleudvikling. Senest fik hun 8. oktober 2024 svendebrev som konditor efter godt tre år som lærling sammen med sin søster Laura, som hun skal stå i spidsen for La Glace sammen med.

I hverdagen har Maria Stagetorn Kolos ansvar for vagtplanlægning, personaleudvikling og at sørge for at vores online gavebutik er tidssvarende og velkørende – ud over de mange timer, hun bruger på administrative opgaver og, ikke mindst, at være til stede i butikken med sit aldrig svigtende humør og energi. Endelig er det også muligt at møde Maria Stagetorn Kolos til Sportskage-distancen og som foredragsholder sammen med Marianne Stagetorn Kolos til den historiske beretning om Kage i generationer.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0
This site is registered on Toolset.com as a development site.