Natalie Zahle (11.6.1827-11.8.1913)

Natalie Zahle voksede op som præstedatter i et dynamisk og begavet hjem ved Roskilde. Faderen interesserede sig, ud over teologien, for naturvidenskab og digtekunst og moderen ledede med værdighed og mildhed hjemmet til trods for, at hun havde mistet sin førlighed ved barnefødsel og var bundet til en stol.

På denne tid i Danmarkshistorien blev kun drenge anset som egnede til uddannelse, men unge Natalie lod sig ikke sådan stoppe og sled ihærdigt med at lære sig selv at skrive og læse ved hjælp af faderens digte og prædikener. Det var en almindeligt udbredt opfattelse, at kvinder ikke var nyttige samfundsressourcer, men udfoldede deres kompetencer inden for hjemmet og familien og derfor skulle uddannes og kultiveres her. Natalie Zahle var ikke enig. Hendes drøm var at skabe bedre uddannelsesmuligheder for kvinder og ad denne vej at bidrage til kvinders mulighed for forsørge sig selv og leve selvstændige og eventuelt også erhvervsaktive liv.

Efter sin konfirmation forsørgede hun sig – ligesom flere andre kvinder i tiden – som privatlærerinde for borgerskabsbørn. Hun erkendte dog hurtigt, hvor lidt hun egentlig vidste og begyndte at læse alt den litteratur, som hun kunne komme i nærheden af. Af samme grund opsøgte
hun derfor Højere Dannelsesanstalt for Damer, som var en progressiv kvindeskole i Store Kongensgade i København.

På Dannelsesanstalten blev Zahle og andre kvinder undervist i naturvidenskab, sprog, religion, borgerlige værdier og undervisningslære – det man i dag vil kalde pædagogik. Alle fag som senere skulle få stor betydning for Zahles måde at drive skole på.

I 1851 bestod hun prøven som institutbestyrer, der gav adgang til at lede privatskoler i København og som i al enkelhed var den eneste kompetencegivende uddannelse, en kvinde kunne tage. Det var således også det naturlige afsæt for Natalie Zahle.

Begyndelsen på livet som institutbestyrerinde fik dog langtfra en nem begyndelse, da den ambitiøse Zahle satte sig for at starte sin egen lærerindeskole. Første skridt var at få finansieringen på plads.

På det tidspunkt fik sønner automatisk udbetalt arv fra afdøde forældre, hvorimod døtre skulle søge kongen om adgang til pengene. Natalie Zahle søgte og fik under tilsyn af en kurator sin arv – svarende til en tredjedel af brorens – og lejede en lejlighed på hjørnet af Hummer- og Holmensgade i indre København.

»Det hun ikke vidste var, at det var et kvarter for prostituerede. Så hun fik kun to elever«, fortæller Birgitte Possing i sin bog om Zahle.

Skolen gik derfor nedenom og hjem efter et år.

Zahles danske skolehistorie kunne meget vel være endt her. Efter sit nederlag var hun nemlig på vej ud af landet for at søge andre udfordringer.

Men en justitsråd fra Københavns skoledirektion ville det anderledes. Han havde i hendes eksamenspapirer set en detaljeret plan for en pigeskole, som hun havde lavet, og anbefalede hende -som skolebestyrer.

Hun blev derfor tilbudt at overtage en barneskole med 25 elever, takkede ja, startede skolen i Kronprinsessegade, flyttede snart til Gammel Strand og fulgte derfra sin plan og lagde således i de følgende år grundstenene til det, vi i dag kender som N. Zahles Skole.

Med efterhånden en del tyngde i bagagen lånte hun i 1877 penge i banken med værgers hjælp (som ugift kvinde var hun at betragte som umyndig og kunne ikke optage lån), så hun kunne bygge sin egen pigeskole på Nørrevold. I 1895 udvidede hun endnu engang; denne gang med Seminarieskole.

Det er ligeledes Natalie Zahle, der indførte klasselærersystemet, idræt til piger og rullende sprogundervisning, så eleverne ikke blev kastet ud i alle sprog på én gang.

Natalie Zahle var ikke teoretiker, men hun havde et udpræget pædagogisk naturtalent, en særdeles fin næse for udvikling og en handlekraft langt ud over det sædvanlige. Hendes projekt var i høj grad at fremelske driftige, viljestærke og karakterfulde kvinder, der formåede at forene traditionelt mandlig dannelse med kvindelig æstetik og foretagsomhed.

Også privat foretrak Natalie Zahle kvindeligt selskab. I årene 1867-69 delte hun hjem med forstander Pouline Govl og 1879-1913 med lærerinde Ingeborg Vinderen.

Zahle deltog aktivt i debatten om ugifte kvinders samliv og naturlige anlæg for at være mødre. Således stod hun i forreste geled og anbefalede kvinderne at dele boliger og tage forældreløse børn til sig og opfostre dem som deres egne. Således fik kvinderne udnyttet deres naturlige talent og børnene blev opdraget, dannede og skolede til gavn for samfundet.

Selv adopterede hun tre piger sammen med Ingeborg Vinderen: Anna, Hansigne og Henriette, som de opdrog til samme kunnen og selvstændighed, de selv havde opbygget. Det var således også Henriette (Skram), der overtog ledelsen af N. Zahles Skole efter sin forstermoder.

Om Natalie Zahle siges til i Dansk Biografisk Leksikon, at hun ”var en særpræget skoleleder, skåret efter større mål end gennemsnittet.” At hun bar historien med respekt og forstand, var foran sin tid og samtidig i takt med den bærer mindesmærket over hende og hendes gerning i
Ørstedparken vidne om: Det første monument rejst i Danmark over en ikke-adelig kvinde – udelukkende for hendes egne bedrifter.

Et udvalg af alumner fra N. Zahles Skole

H.M. Dronning Margrethe II af Danmark
Eksdronning Anne-Marie af Grækenland
H.K.H Prinsesse Benedikte zu Sayn-Wittgenstein Berleburg
Suste Bonnén, billedh. og fotograf
Ingrid Jespersen, Skolestifterske (1865)
Marie Kruse, Skolestifterske
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, erhvervsleder
Helle Stangerup, forfatter
Julie Zangenberg, skuespiller
Malou Aamund, fhv. MF
Marianne Stagetorn Kolos, kagekone