Sportskage

Der står den bølgende hvid, blød og lokkende i vinduesmontren. Hvid og blød som min kvindes nøgne bryst, fed og lystigt bølgende.

En kage, der kræver plads og med sin fylde forrådes af de små kagetallerkener når det udskårene stykke truer med at bryde tallerkenens afgrænsede rum.

Åhh, at sætte tænderne i sportskagen. Skeen som skærer gennem fløden uden modstand, indtil den rammer bunden af rustik, delikat mandel-makron-bund. Sportskagen smelter, nærmest mases mellem læberne.
Det knaser når nougat-krokanten og kagebunden møder tænderne og giver bid til den fede, søde flødecreme der står luftig og gylden under den hvide kappe af ren, forfriskende flødeskum. Tænk at flødeskum kan være så frisk og liflig med knopperne af seje vandbakkelser.

Mod slutningen ligger de deforme rester af cafélatte farvet nougatcreme og hvid fløde. Kageresten truer og lokker og danner syndefulde svedperler på panden ved den sidste bid. Jeg afslutter med den sidste neutrale og seje karamelbetrukne vandbakkelse.