Cakewalk med Jens Werner

DKK 295,00

94 på lager

Kategori:

Beskrivelse

Lørdag den 8. august kl. 18.30 inviterer vi til danseundervisning med danser, danseinstruktør og tidligere Danmarks-, Europa- og verdensmester i selskabsdans Jens Werner.

Jens Werner vil instruere deltagerne i en lystig Cake Walk – en dansestil fra slutningen af 1800-tallet, der regnes som forløber til ragtime. Der kræves absolut ingen forkundskaber eller rytmesans, for den sags skyld. Alle er hjertelig velkomne til en festlig stund. Instruktionen vil vare ca 20 minutter.

Efter danselektionen, der finder sted under åben himmel i Skoubogade, inviterer vi på en kop kaffe, the eller chokolade og et stykke Werners Valsetærte, der naturligvis bærer sit navn efter Jens Werner. Til kagen serverer Jens Werner et kort causeri.

Der plejer at være rift om billetterne, der sælges efter først-til-mølle princippet. Alle kommer til at sidde godt og høre alt, men ikke alle vil kunne se Jens Werner under causeriet.

For hver solgt billet går kr. 125 til WAP –  World animal protection – der arbejder for at stoppe dyremishandling og gøre verden til et bedre sted for dyr.