8. oktober åbner Nicolaus Henningsen konditori i kælderen til Skoubogade 3 under navnet “Henningsens Kælder”.
Nicolaus Henningsen bliver født i 1839 i Slesvig. I 1855 starter han i lære hos Konditor Georg Cantiery i Flensborg og bliver udlært 4 år senere i 1859.
21 år gammel kommer Nicolaus Henningsen i 1860 til København, hvor han arbejder i forskellige konditorier.
Samme år påbegynder Henningsen sin opskriftbog, som er ført på plattysk. Opskrifterne er samlet fra de forskellige arbejdssteder, Nicolaus Henningsen er knyttet til.
Nicolaus Henningsen gifter sig med Anina Jørgensen.
Sønnen Nicolaus bliver født. Han arver senere forretningen.
Nicolaus Henningsen den ældre dør, blot 37 år gammel. Enken Anina fortsætter forretningens drift.
Om Anina bliver det fortalt at hun ”var meget smuk både med hensyn til skikkelse og ansigt og med et pragtfuldt hår”. Hun har forstået at klæde sig og handler altid kun de bedste steder, blandt andet hos Børre og Lorentzen på Østergade. Efter sigende går hun altid i silkekjole i forretningen.
Anina Henningsen gifter sig med Thorvald Schrøder, der netop er ansat hos Børre & Lorentzen. Det er Aninas interesse for de gode kjolestoffer, der medvirker til at bekendtskabet bliver indledt.
8. oktober bliver Nicolaus Henningsen den yngre udlært konditor.
Thorvald Schrøder er en dygtig mand, der med liv og sjæl går op i forretningen, han nu er kommet ind i. Han er ikke faguddannet konditor, men er en erfaren handelsmand. Thorvald Schrøder rejser ud i den store verden og gør studier i, hvorledes et moderne konditori skal drives. Han besøger Hamborg, Berlin, Paris, Dresden og Wien – og kommer hjem med idéer til en række moderne opdateringer af forretningen.
Thorvald udvider konditoriet og det omfatter nu, foruden kælderen, også en høj stue som ekstra butik og konditori. Ved samme lejlighed skifter konditoriet navn til det noget mere internationale: La Glace, ligesom konditoriet får telefon central 4646. Den første store modernisering i konditoriets historie.
Mariane Nielsen bliver ansat i La Glace.
Nicolaus Henningsen den yngre bliver gift med Mariane Nielsen.
Rigmor Henningsen bliver født.
Erik Henningsen bliver født. Thorvald Schrøder dør – og enken Anina fører atter forretningen videre alene.
Nicolaus og Mariane overtager driften af La Glace – midt under første verdenskrig.
Den originale ejendom Skoubogade 3, hvor konditoriet har til huse, bliver revet ned. Midlertidigt flytter forretningen til Skoubogade 5, mens nedrivning og opbygning bliver gennemført.
En nybygning i baggården til Skindergade 43 står færdig. Det er en udvidelse af produktionen, der nu omfatter hele fem etager i baghuset. Som noget helt ny er der blevet indlagt strøm. I den anledning bliver der indkøbt diverse maskiner, blandt andet en flødeskumspisker og en ismaskine. Begge er stadig i brug nu, mere end 100 år senere.
Det nye butikslokale i Skoubogade 3 står færdigt. Indrettet i elegant, moderne og klassicistisk stil. Nogle af de borde, stole, spejle og skabe, De kan se i butikken i dag, er bevaret fra den tid. Det midlertidige butikslokale i Skoubogade 5 bliver lagt til forretningen. Her bliver der etableret en chokolade- og forsendelsesafdeling – med en særlig luge til bestillinger.
Nicolaus Henningsen den yngre dør kort tid før sin 69-års fødselsdag. Endnu engang er det enken, der overtager driften af La Glace.
Mariane Henningsen dør og søskendeparret Erik og Rigmor Henningsen overtager forretningen, mens anden verdenskrig raser i Europa.
Erik Henningsen dør og hans søster Rigmor forsætter driften på egen hånd. Det er svære tider for det gamle serveringskonditori. Supermarkeder og cafeterier vokser frem som hårde konkurrenter.
Rigmor Henningsen er fyldt 65 år.
Der er ikke nogen fjerde generation i familien Henningsen og Rigmor vælger derfor at sælge konditoriet.
Køberen er en driftig konditor, Sven Aage Larsen. Han har haft andre konditorier i byen og kæmper for at effektivisere og rationalisere. Han nedlægger chokoladekælderen og laver serveringsafdelingen større. Han forsøger også i en kortere periode at producere kartoffelmos til SAS. Det slår dog fejl.
Det lykkes ikke Sven Aage Larsen at vende forretningens økonomi og konditoriet bliver sat til salg. Værdien er opgjort til nul kroner. Til gengæld indbefatter salget hele ejendommen Skoubogade 5 / Skindergade 43 – og den skal køber betale for.
Advokat Ove Stagetorn vil købe ejendommen, men synes det er ærgerligt at nedlægge konditoriet.
Han overtaler derfor sin kone, advokat Merethe Stagetorn, til at overtage driften af La Glace.
Hun har dog hverken en handels- eller faguddannelse i konditoriets verden.
Det er stadig svære tider for konditoridrift.
Marianne Stagetorn køber La Glace i en alder af blot 22 år. Hun gennemfører først en handelsuddannelse og siden uddanner hun sig til konditor i 1993 – i øvrigt som den første kvindelige indehaver. I en kort årrække etablerer hun en afdeling på Kongens Nytorv fra 1989 til 1991.
I 1991 gifter Marianne Stagetorn sig med Peter Kolos og sammen får de børnene Maria (født i 1995), Andreas (født i 1996), og Laura (født i 1998).
Det er nogle stille år for La Glace, men da Lars Juul træder til som Chefkonditor og Malou Grønborg som førstekagedame i 2003 begynder en udvikling langsomt, men sikkert, at tage form.
I 2011 bliver der vist en serie på 10 afsnit om La Glace på DR1.
Forretningen bliver udvidet til næsten det dobbelte. Mezzaninen og 70 ekstra siddepladser kommer til. TV2 laver 5 sæsoner med juleprogrammer.
Maria og Laura går i konditorlære og bliver udlært 8. oktober 2024.
Døtrene Maria Stagetorn Kolos og Laura Stagetorn Kolos-Lauritzen køber forretningen og bliver dermed 3. generation Stagetorn Kolos – og 6 generation i alt på 155 år.