F.A.Q.

  • Hvornår kan jeg senest bestille en kage?

    Kagerne fra vores almindelige sortiment i standardstørrelser (10, 12 og 14 personer) skal bestilles dagen før inden kl. 12. Bestilling foregår pr. mail conditori@laglace.dk, pr. telefon 3314 4646 eller ved personlig henvendelse i butikken i Skoubogade. Er kagen til samme dag kan der vælges blandt de kager, der er forberedt til salg i butikken.

    Jeg vil have tekst på lagkagen
    Ønskes der tekst på kagen, lægger vi et skilt i marcipan eller chokolade på. Bestillingen skal vi som hovedregel have senest dagen før kl. 12.00.

    Jeg vil gerne have marcipanovertræk og pynt på en lagkage i en af standardstørrelserne

    Du kan finde inspiration til dekoration på Instagram @laglacedk.  Bestillingen og betaling skal være modtaget senest en uge før. Det er altid en god idé at være i god tid. Vi lukker for tilgang af ordrer, når vi har modtaget den mængde ordrer, det er praktisk muligt at håndtere. Lukkede datoer vil fremgå af hjemmesiden.

    Jeg vil bestille en stor lagkage til mange mennesker:
    Du kan finde inspiration til dekoration på Instagram @laglacedk. Det er muligt at booke et planlægningsmøde med en af vore erfarne kagedamer. Venligst kontakt os på mail conditori@laglace.dk og vedlæg gerne telefonnummer. Bestilling og betaling skal være modtaget senest en uge før kagen skal bruges. Det er altid en god idé at være i god tid. Vi lukker for tilgang af ordrer, når vi har modtaget den mængde ordrer, det er praktisk muligt at håndtere. Lukkede datoer vil fremgå af hjemmesiden.

    Det er muligt at indbetale kagedepositum på kr. 2500 for at sikre plads til en fremtidig ordre på en given dato. Venligst kontakt os pr. mail. Kagedepositum fratrækkes den endelige regning. I tilfælde af rettidig annullering returneres kagedepositum som gavekort.

    Vi vil bestille bryllupskage:
    Vi modtager tidligst bryllupskagebestillinger 4 måneder før brylluppet, men vi anbefaler at kontakte os pr. mail tidligere (conditori@laglace.dk). Vi lukker for tilgang af ordrer på specifikke datoer, når vi har modtaget den mængde ordrer, det er praktisk muligt at håndtere. Lukkede datoer vil fremgå af hjemmesiden.

    Det er en fordel, hvis I har orienteret jer i vores bryllupskagetyper og pyntestil, inden første møde. Det gør I på Instagram under #LaGlaceBryllupskage. I er velkomne til at fremsende et billedeksempel på jeres drømme-bryllupskage på mail, hvis I er i tvivl om, om vi kan efterkomme jeres ønsker.

    Bestillingsproceduren til bryllupskage er som følger:

    Informations-samtale: Er der mere end 4 måneder til brylluppet, tilbyder en kort samtale på ca. 15 minutter, hvor I bliver orienteret om praktiske og økonomiske rammer og hvor en erfaren kagedame vurderer, om vi kan efterkomme eventuelle specifikke ønsker. Dette møde inkluderer ikke detaljeplanlægning og prøvesmagning.

    Kagedepositum: Det er muligt at indbetale kagedepositum på kr. 2500 for at sikre plads til jeres kage på en given dato. Venligst kontakt os pr. mail. Kagedepositum fratrækkes den endelige regning. I tilfælde af rettidig annullering returneres kagedepositum som gavekort.

    Planlægningsmøde: Det er muligt at booke tid til planlægningsmøde, der inkluderer detaljeplanlægning og prøvesmagning. Dette møde kan finde sted tidligst 4 måneder før brylluppet og vil blive afholdt sammen med en af vores erfarne kagedamer.

    Endelig bestilling og betaling skal være modtaget senest to uger før brylluppet.

  • Kan jeg bestille bord i La Glace?

    Vi tager ikke imod bordbestillinger. Vi har altid en værtinde klar i døren til at hjælpe med at finde et bord og vejlede om eventuelle ventetider. På travle dage vil der være kø udenfor butikken, men der er ikke grund til at lade sig skræmme af den. Vi har ca. 110 siddepladser og gæsterne kommer og går i en lind strøm, så ventetiden er på de fleste tidspunkter ikke lang. Er I mellem 8 – 14 personer vil vi anbefale at læse om mulighederne for at booke Gæstesalonen.

  • Hvordan opbevarer jeg bedst min kage, indtil den skal spises?

    Alle lagkager skal som udgangspunkt opbevares på køl, indtil de skal spises. Hvis du ikke har mulighed for at sætte din kage i køleskab eller skal have en stor kage (20 personer eller mere) og ikke har adgang til restaurationskøleskab, skal du følge vejledningen i denne video:

    Er denne løsning heller ikke mulig, bør du kontakte os for yderligere vejledning. Vi er altid interesseret i, at du får størst mulig glæde af dit køb. Alle islagkager kan opbevares op til 8 timer i den kasse, du modtager den i, og tages, afhængig af størrelse, ud 30-45 minutter før servering. (se vejledning på siden af kassen)

  • Hvordan håndterer jeg bedst min kage under transport?

    Vær opmærksom på at nedenstående retningslinjer er generelle og vejledende. Spørg gerne personalet, hvis du er det mindste i tvivl.

    VIGTIGT: På varme dage bør der tages forholdsregler ved al transport af køl-krævende kager.

    Du har højst 1 times transport og temperaturen udenfor er under 15 grader:

    Du er i bil: Sæt helst kagen i bagagerummet. Gulvet i bilen er også en mulighed, men vær opmærksom på opvarmning af kabinen. Placér aldrig kagen på et sæde (den står skævt og glider) eller på skødet (benene afgiver varme, der skader kagen). Sæt straks kagen i køleskab, når du når frem.

    Du er på cykel: Transport på cykel er problematisk for mange kager. Har du ikke andre muligheder, anbefaler vi at du tilkøber en af vores poser og kører forsigtigt med kageposen i hånden. Kurv, bagagebærer eller lad på ladcykler er uegnet til kagetransport. Sæt straks kagen i køleskab, når du når frem.

    Du er gående og evt. med offentlig transport: Bær kagen vandret, eventuelt i en af vores poser som er designet til kagetransport, og sørg for at omgivelserne er så kølige som muligt. Vær opmærksom på at holde kagen væk fra varmekilder og anbring den ikke på dit skød, der vil afgive varme og skade kagen. Vær opmærksom på at transport på cykel er problematisk for mange kager. Sæt straks kagen i køleskab, når du når frem.

    Du har mere end en times transport i bil ELLER temperaturerne er over 15 grader:

    Du har brug for et kølearrangement i bagagerummet. Se, hvordan du gør, i denne video:

    Sæt straks kagen i køleskab, når du når frem.

    Skal du transportere kagerne langt (eller længe) på anden måde end i bil, kan personalet vejlede dig i, hvilke kager der egner sig til netop din tur

  • Hvordan tager vi bryllupskagen ud af transportkassen?

    Det føles lidt skræmmende, men det er faktisk ikke særlig svært at tage en bryllupskage ud af transportkassen. Vi har lavet en lille video, der viser processen skridt for skridt:

    HUSK endelig at slutte af med at løfte hele kagen af den sorte flamingobund.

  • Hvordan søger jeg praktikplads i La Glace?

    Du går i Folkeskolen:
    Vi modtager mange henvendelser om praktikplads hvert år og har ikke mulighed for at tage imod alle. Vi fordeler derfor pladserne en gang om året (d. 1. august) blandt ansøgere, der lever op til følgende krav:

    Ansøgningen bliver modtaget mellem 1. april og 31. juni (og hvis det er muligt, vil vi gerne kende alle de uger, du har mulighed for at komme i praktik)

    Ansøgningen er håndskrevet og motiveret; dvs. at vi forventer, du fortæller os, hvorfor vi skal vælge netop dig som praktikant i La Glace.

    Vi sætter pris på, at du viser os dine kreative sider i ansøgningen.

    Du går på grundforløb:
    Som udgangspunkt gælder de samme regler som for folkeskolepraktikanter. Ønsker du mere end én uge, er pladserne meget begrænsede, da vi ønsker at gøre plads til flest muligt.

  • Hvordan finder jeg dagens udvalg af kager?

    Vi har et større stamsortiment og dertil en lang række kager, der følger sæsonerne. Vi går også højt op i at undgå spild og du kan derfor opleve, at bestemte kager er udsolgt. Det faktiske sortiment, når du står i butikken, kan derfor variere. Vi har et elektronisk menukort, som opdateres løbende hver dag og som derfor altid giver et rimelig retvisende billede af valgmulighederne. Menukortet finder du her.

  • Kan jeg få leveret min kage?

    Vi leverer kager til hele Sjælland og kører også i resten af landet efter forudgående aftale. Levering foregår med en professionel transportvirksomhed, der kører i kølebiler og har stor erfaring med at transportere vores kager godt og sikkert. Leveringsgebyret er afhængigt af postnummer og begynder i hverdagene ved kr. 325 (dækker København K) og i weekender og på helligdage ved kr. 650 som dækker København og nærmeste opland (fx Valby, Vanløse, Hellerup osv.) Prisen er uafhængig af kagemængden.

    Kontakt os gerne pr. mail for at få oplyst leveringsgebyr udenfor Storkøbenhavn.

  • Hvordan finder jeg ud af, om der er noget i kagerne, jeg ikke kan tåle?

    Under oversigten over vores sortiment, finder du en liste over allergener i kagerne. Det samme finder du nederst i det elektroniske menukort, som også kommer frem når du bruger QR-koden på forsiden af vores kagebrochure.

  • Hvor kan jeg parkere i nærheden af La Glace?

    Frem til klokken 11.00 hver dag er det tilladt at lave en standsning foran butikken, så du kan afhente kage. Efter klokken 11, eller hvis du skal bruge længere tid end en standsning tillader, henviser vi til parkeringspladser i nærområdet, fx ved Vor Frue Kirke, i Latinerkvarteret og i Snarens kvarter. Dertil forefindes parkeringshuse fx ved Illum og på Israels Plads ved Nørreport.

  • Hvor længe gælder et gavekort til La Glace?

    I butikken udstedes to typer gavekort: Det ene er et foldet papkort, som gælder til et antal serveringer/personer. Dette har ubegrænset gyldighed. Det andet ligner et gyldent betalingskort og gælder i 3 år fra købsdatoen. Tilsvarende gælder for gavekort købt på hjemmesiden (har en lille QR-kode til indløsning i designet).

  • Må jeg have hund med på La Glace?

    Du må have din certificerede servicehund med indenfor på La Glace. Alle andre hunde er velkomne til besøg ved udeserveringen i det omfang, det ikke er til gene for de øvrige kunder.

  • Hvordan søger jeg job på La Glace?

    Det sker sjældent, at vi slår ledige stillinger op, da vi får mange uopfordrede ansøgninger. Vi er derfor altid interesseret i at høre fra dig, hvis du har lyst til at arbejde hos os og mener dine kvalifikationer kan komme La Glace til gavn. I din ansøgning skal du fortælle os om dig selv; hvor gammel du er, hvad du kan bidrage med, hvad det er for et job, du gerne vil have og hvor mange timer, du har tid til at arbejde. Du er også meget velkommen til at vedlægge et billede – og så skal vi selvfølgelig kunne komme i kontakt med dig. Vedlæg derfor mailadresse og telefonnummer. Hvis du søger praktik, skal du læse her.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0
This site is registered on Toolset.com as a development site.