Chokoladekursus
Deltagerne får mulighed for at skabe den elegante Efterårskage, der er inspireret af sæsonens mørke nuancer og naturens teksturer med mindelser om visne blade og markernes plovfurer. Kagen består af rige chokoladebunde og chokoladetrøffel, som dækkes med en chokoladeganache og dekoreres med fine chokoladeblade.
Ud over Efterårskagen vil man komme til at fremstille franske makroner med chokolade – en særlig delikatesse, som La Glace introducerede som det første sted i Danmark. Disse makroner følger en original fransk opskrift og består af to mandelmarengs, der er sprøde udenpå og seje inden i, og samlet med den blødeste chokoladecreme. Som afslutning på kurset laver man en plade mørk chokolade fyldt med mandler – en klassisk kombination af intens og fyldig chokoladesmag og de ristede mandlers knas og aroma.
Kurset varer cirka fire timer og alt, hvad man skaber, kan tages med hjem. Til minde om oplevelsen udleveres desuden et diplom og et grønt forklæde med guldbroderi. Det er en perfekt måde at tilbringe en aften på, især for dem, der elsker at fordybe sig i konditorhåndværket.
Køb Chokoladekursus her.
Ved mellem 6 og 12 personer kontakt os for et særarrangement.

