Gæstesalonen

For reservation af Gæstesalonen – se ledige tider her

I Gæstesalonen får De en pakkeløsning, hvor alt er bestilt og betalt på forhånd.

De booker dato og tidspunkt på linket herover og senest 10 dage før arrangementet, skal De kontakte os på conditori@laglace.dk med besked om, hvor mange vi skal dække op til (mindst 8, højst 14 personer) og hvilken af stunderne herunder, der skal serveres. Efterfølgende fremsender vi en regning på restbeløbet, som skal være betalt senest en uge før arrangementet.

Æstetisk møder De i Gæstesalonen et møblement med indslag fra La Glaces unge dage og venlig, afdæmpet belysning, der fremhæver gløden i det smukke mahognibord, vi inviterer Deres selskab til at samles om. Lokalet er særdeles velegnet til f.eks. en mindre fødselsdag, et personalemøde, et lille bryllup eller et bestyrelsesmøde.

Der kan vælges mellem 4 gode stunder i Gæstesalonen.

Morgenstunden: Kr. 255

Pr. person serveres 2 stykker bagværk f.eks wienerbrød, croissant, bolle eller tebirkes og dertil smør, ost og marmelade. Derforuden serveres 1 glas friskpresset appelsinjuice, samt kaffe, te og chokolade ad libitum.

Den Søde Stund: Kr. 315

Pr. person serveres en bolle med smør, 2 visitkager samt et stykke lagkage efter eget valg. Dertil kaffe, te og chokolade ad libitum.

Fødselsdagsstunden: Kr. 345

Der serveres en lille kagemand/kagekone i wienerbrød pyntet med glasur ELLER en luksuskringle. Dertil en hel lagkage pyntet med et skilt med tekst. Dertil småkager og 1 glas Fransk Sodavand pr. person samt kaffe, te og chokolade ad libitum.

Feststunden: Kr. 395

Der serveres en hel lagkage med marcipanovertræk og dekoration efter ønske. Dertil kransekagekonfekt og en Fransk Makron, en visitkage og et glas Fransk Sodavand pr. person, samt kaffe, te og chokolade ad libitum.

 

Ønsker De at benytte Gæstesalonen, gør følgende sig gældende:

Gæstesalonen skal reserveres på forhånd, og vi modtager reservationer for mindst 8, højst 14 personer.
Salonen er til Deres rådighed i ca. 2 timer med start kl. 10.30, 13.00 eller 15.30.
Alle priser er pr. person (uanset alder).
I forbindelse med reservation betales et depositum på kr. 500. Afbestilling skal ske senest 2 uger før for at depositum refunderes. Restbeløbet betales senest 1 uge før.

 

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0