Hvornår kan jeg senest bestille en kage?
Kagerne fra vores almindelige sortiment i standardstørrelser (10, 12 og 14 personer) skal bestilles dagen før inden kl. 12. Bestilling foregår pr. mail conditori@laglace.dk, pr. telefon 3314 4646 eller ved personlig henvendelse i butikken i Skoubogade. Er kagen til samme dag kan der vælges blandt de kager, der er forberedt til salg i butikken.
Jeg vil have tekst på lagkagen
Ønskes der tekst på kagen, lægger vi et skilt i marcipan eller chokolade på. Bestillingen skal vi som hovedregel have senest dagen før kl. 12.00.
Jeg vil gerne have marcipanovertræk og pynt på en lagkage i en af standardstørrelserne
Du kan finde inspiration til dekoration på Instagram @laglacedk. Bestillingen og betaling skal være modtaget senest en uge før. Det er altid en god idé at være i god tid. Vi lukker for tilgang af ordrer, når vi har modtaget den mængde ordrer, det er praktisk muligt at håndtere. Lukkede datoer vil fremgå af hjemmesiden.
Jeg vil bestille en stor lagkage til mange mennesker:
Du kan finde inspiration til dekoration på Instagram @laglacedk. Det er muligt at booke et planlægningsmøde med en af vore erfarne kagedamer. Venligst kontakt os på mail conditori@laglace.dk og vedlæg gerne telefonnummer. Bestilling og betaling skal være modtaget senest en uge før kagen skal bruges. Det er altid en god idé at være i god tid. Vi lukker for tilgang af ordrer, når vi har modtaget den mængde ordrer, det er praktisk muligt at håndtere. Lukkede datoer vil fremgå af hjemmesiden.
Det er muligt at indbetale kagedepositum på kr. 2500 for at sikre plads til en fremtidig ordre på en given dato. Venligst kontakt os pr. mail. Kagedepositum fratrækkes den endelige regning. I tilfælde af rettidig annullering returneres kagedepositum som gavekort.
Vi vil bestille bryllupskage:
Vi modtager tidligst bryllupskagebestillinger 4 måneder før brylluppet, men vi anbefaler at kontakte os pr. mail tidligere (conditori@laglace.dk). Vi lukker for tilgang af ordrer på specifikke datoer, når vi har modtaget den mængde ordrer, det er praktisk muligt at håndtere. Lukkede datoer vil fremgå af hjemmesiden.
Det er en fordel, hvis I har orienteret jer i vores bryllupskagetyper og pyntestil, inden første møde. Det gør I på Instagram under #LaGlaceBryllupskage. I er velkomne til at fremsende et billedeksempel på jeres drømme-bryllupskage på mail, hvis I er i tvivl om, om vi kan efterkomme jeres ønsker.
Bestillingsproceduren til bryllupskage er som følger:
Informations-samtale: Er der mere end 4 måneder til brylluppet, tilbyder en kort samtale på ca. 15 minutter, hvor I bliver orienteret om praktiske og økonomiske rammer og hvor en erfaren kagedame vurderer, om vi kan efterkomme eventuelle specifikke ønsker. Dette møde inkluderer ikke detaljeplanlægning og prøvesmagning.
Kagedepositum: Det er muligt at indbetale kagedepositum på kr. 2500 for at sikre plads til jeres kage på en given dato. Venligst kontakt os pr. mail. Kagedepositum fratrækkes den endelige regning. I tilfælde af rettidig annullering returneres kagedepositum som gavekort.
Planlægningsmøde: Det er muligt at booke tid til planlægningsmøde, der inkluderer detaljeplanlægning og prøvesmagning. Dette møde kan finde sted tidligst 4 måneder før brylluppet og vil blive afholdt sammen med en af vores erfarne kagedamer.
Endelig bestilling og betaling skal være modtaget senest to uger før brylluppet.